Gode tips & guides,  Hår,  Hudpleje,  Skønhed

Sådan bliver du skøn til brylluppet: guide til pleje af hår, hud og negle

*Nogle produkter er modtaget til test

Hvis du er fast læser her på bloggen, så ved du, at jeg sjældent tror på skønheds-quick fixes (dog lige med undtagelse af de tips du finder her, her og her). Derfor er jeg for længst gået i gang med en udvidet plejerutine af hud, hår og negle, til når vi skal giftes her om 13 dage. Jeg deler derfor her en lille guide med dig til, hvordan du bliver den smukkeste udgave af dig selv på din bryllupsdag.

Dette skal altså ikke forståes som en guide, der vil hjælpe dig to dage før din store dag, men istedet nogle rutiner og produkter, som du kan sætte ind med her i månederne op til.

Det kan godt være lidt stressende at planlægge et bryllup, så dette er også en oplagt lejlighed til at inkorporere lidt selvpleje, mens man glæder sig til sit bryllup og samtidig gør noget rart for sig selv. For om vi vil det eller ej, så påvirker stress virkelig din hud og krop i det hele taget, så prøv at indlægge nogle små pauser, hvor du nusser lidt om dig selv.

TIP! Hvis du påtænker at få lavet nogle former for behandlinger (ansigtsbehandlinger, eyelash extensions, voksbehandlinger eller andet), så er det også enormt vigtigt at afprøve i månederne op til, så du ikke står med en evt. allergisk reaktion på selve dagen. Det ville være så ærgerligt.

Peeling af ansigtet

Her har jeg brugt den to-fasede peeling fra Lancôme, nemlig Visionnaire Crescendo Peel. Det er en kur, som tager en måned, og den fungerer i to steps, som hver tager 14 dage. Det er meget simpelt, du starter med fase 1, som du påfører huden hver aften. Fase 1 er en enzympeeling, som ensarter hudtonen og giver glød. Det er her du kan se en forbedring af eventuelle ar fra akne eller andet. Fase 2 er en syrepeeling med AHA og BHA syrer og den giver en mærkbart blødere hud. Det er her man begynder at få kommentarer a la “Hvad har du gjort med din hud?”

Det eneste minus ved Visionnaire Crescendo Peel er prisen. Den ligger altså i den høje ende. Men jeg synes, at den er prisen værd til en lejlighed som et bryllup. Eller hvis du virkelig vil forbedre din huds udseende.

Jeg tog en Crescendo-kur for et par måneder siden, og er nu midt i en ny, for at have babyhud på min bryllupsdag om 14 dage, så start en måned før brylluppet.

OBS! Som altid ved brug af syrepeeling, så bliver din hud bliver lysfølsom! Husk at bruge en faktor 50 HVER dag, når du bruger Crescendo Peel. Come rain or come shine.

Lancôme Visionnaire Crescendo Peel kan købes her til 570 kr.

… Og husk også peeling af kroppen!

Ofte har man så stor fokus på at bruge hudpleje med aktive ingredienser i ansigtet, at man helt kan glemme kroppen. Men der er ikke noget mere ærgerligt end knoppede, uplejede arme og ben i en smuk brudekjole. Derfor har jeg brugt REN Skincare AHA Smart Renewal Body Serum efter badet, som peeler huden på kroppen, så en friskere og mere glødende hud kommer til syne. Den er ideel til tør hud, da den exfolierer de gamle hudceller af. Så kan huden optage fugt og se mere mere jævn ud.

Da det er en serum, er den let i konsistensen og meget nem at fordele. Dette er også er en syrepeeling, så HUSK at bruge solfaktor.

For at få en fin og glødende hud til brylluppet anbefaler jeg at du starter med at bruge den 2-3 uger inden din store dag.

REN Skincare AHA Smart Renewal Body Serum koster 312 kr hvis du køber den her.

bryllup, eyelash extensions, kunstige øjenvipper

Lange bambivipper

Hvis du ikke orker striplashes, eller er bange for, at glædestårerne tager dem af i løbet af dagen, så kan jeg varmt anbefale en god vippeserum. En vippeserum booster væksten af dine vipper og forlænger livscyklussen af dine vippehår, så de bliver lange og tætte. Derudover får den vipperne til at bukke mere, hvilket jo er en genial og kærkommen sideeffekt.

Der er flere gode på markedet heriblandt M2 Beauté Eyelash Activating Serum, Revitalash og den seneste spiller på markedet; danske Sanzi.

Jeg selv har brugt M2 her op til brylluppet, men jeg får også lavet eyelash extensions et par dage inden brylluppet hos min dygtige bryndame Nelly. Hun har specialdesignet et vippelook til mig som jeg elsker! Du kan se det på billedet ovenfor. Fine, elegante og wispy. Overvejer du at få lavet eyelash extensions, så læs disse indlæggene her og her først.

De ovenstående lash serums VIRKER alle sammen. Men det kræver en tålmodighed på et par måneder, så gå igang i god tid altså en 2-3 måneder før brylluppet.

M2 Beauté Eyelash Activating Serum kan købes mange steder bla. I Matas. Den koster 599 kr og holder i et par måneder.

Smør huden indefra

Dette kosttilskud – eller hudpleje i tabletform, som de herlige dåser selv kalder det, er sprit ny og blev lanceret for halvanden uge siden. Derfor har jeg selvsagt ikke spist dem længe, men jeg må indrømme at jeg allerede kan se forskel. Det er en potent blanding af kollagen (og i en større mængde af det end de fleste andre lignende kosttilskud på markedet), hyaluronsyre, B- og C-vitaminer, selen, zink samt biotin. Alt sammen går ind og forbedre kvaliteten af hud, hår og negle.

På trods af kun kort tids brug ser jeg allerede en formindskning af linier i ansigtet. Min hud på kroppen føles også mindre tør.

Derudover så er tabletterne nemme at sluge. Ta’ det fra én som virkelig hader at sluge piller. Om det er formen eller den fine diskrete perlemor coating på dem, der gør det nemmere, ved jeg ikke. Men de er ikke slemme. Heller ikke selvom man skal tage 3 om dagen.

Jeg er begejstret, og jeg glæder mig til at se fremskridtene de næste 14 dage! Afhængig af den effekt du ønsker at opnå skal du starte på Alt I En kosttilskud 2-12 uger inden dit bryllup.

Du kan købe Alt I Et kosttilskud her. Det koster 299 kr for 90 tabletter, som rækker til en måned.

Førstehjælp til bløde negle

Jeg har brugt Herôme neglehærder i årevis. Vi taler nok omkring 8-10 år, hvis jeg husker ret. Jeg har tynde og bløde negle fra naturens side, og Herômes Neglehærder er efter alle de år stadig den bedste til at gøre dem mere modstandsdygtige, så de kan vokse sig længere. Derudover lægger den også en pæn transparent beige farve på neglene, så den kan også være en pæn finish til neglene til selve brylluppet.

Find Herôme Neglehærder her. Den koster ligenu 65 kroner, og er en virkelig god investering.

Jeg ønsker dig et vidunderligt bryllup! Er du nysgerrig på vores bryllup, så tjek min instagram eller vores fælles blog ud for billeder og spam. Jeg lover dig, at der kommer masser af det 🙂

Styrk håret med en hårkur der virker

Redken Extreme Extreme Strength Builder Plus er på min all-time-favorite-hårkurs-liste. Det er den allerbedste hårkur til hjemmebrug, jeg har prøvet, og alle jeg har anbefalet den giver mig ret. Den gør alt det den skal. Brug den eventuelt over natten, og vask håret næste morgen.

Den kan bruges hver eller hveranden uge op til brylluppet, men brug den ikke de sidste 10 dage før brylluppet, da den kan tynge håret en smule.

Redken Extreme Strengt Builder Plus koster 134 kr lige her

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.