Tips til en super holdbar makeup og shopping i MAC

mac day 3

Jeg var lige et ‘lille’ smut forbi MAC i Magasin på Kongens Nytorv igår… Jaeh, okay… Jeg indrømmer det, jeg er en MAC-addict, og det er efterhånden meget få makeup-produkter, jeg bruger, som ikke er fra MAC Cosmetics. De har i mine øjne fx bare de mest holdbare og mest pigmenterede øjenskygger, og holdbar makeup er altså noget der ringer en klokke hos mig. Faktisk er det udover MAC kun lidt Chanel, Bobby Brown, Max Factor og en anelse E.L.F., der har fået sig sneget ind på mit sminkebord på det seneste.

Well, de sidste sommersæsoner har jeg været ret forelsket i de fine pasteller, som man har set overalt – både i makeuppen og på alt andet… Mit problem med det har været, at når jeg brugte pastelfarverne på øjenlågene, så døde de ligesom lidt. Farverne har pga. Min hudtone ikke rigtig poppet, som de gør på de blonde piger med den smukke porcelænshud, men i MAC fik jeg et super godt tip til det!

Det afhænger nemlig af øjenskyggebasen… Hvis du endnu ikke bruger en base under din øjenskygge – prøv det! Du får så meget mere ud af din øjenskygge – din makeup bliver mere holdbar og farven langt mere intens. Jeg bliver ofte spurgt, hvordan min makeup kan holde sig så fint på plads – selv efter mange timers fest. Det trick deler jeg med dig længere nede 🙂

Jeg har igennem tiden prøvet flere forskellige baser. Da jeg stødte på Paint Pot fra MAC fandt jeg min favorit. Jeg har indtil nu brugt farven ‘Painterly’. En tone som falder ret godt i ét med hudnuancen på mine øjenlåg, og derfor også kan bruges som øjenskygge i sig selv, hvis man ønsker et lækkert mat nude look på øjene.
Jeg blev af de skønne MAC-piger så rådet til, når jeg ønsker at bruge lyse eller stærke farver på øjnene, at anvende Paint Pot i ‘Soft Ochre’. Den er lidt lysere og en anelse gullig i tonen, hvor ‘Painterly’ er mere ovre i pink.

image

Jeg legede med mine nye goodies i morges, og det fungerede virkelig godt. Jeg havde købt en ny lyserød øjenskygge (Paradisco) med hjem, som den skønne MAC-pige Josefine, havde hjulpet mig med at vælge ud, der komplimenterede en række af dem jeg havde i forvejen.

Jeg har da også i løbet af idag fået et par spontane komplimenter med på vejen, hvilket jo er dejligt, når man prøver lidt nyt af.

image
Øverst fra venstre: Paradisco, Free To Bee, Shroom, Vex, Beautiful Iris

Min vej til en holdbar makeup:

1. Læg et fint, jævnt lag af MAC Paint Pot. Brug helst en flad pensel med stive hår. Fordel på hele øjenlåget – helt op til brynet. Husk også inderste og yderste øjenkrog. Sørg for at det er jævnet godt ud og brug ikke for meget – lidt rækker langt, og det er ikke mængden, der afgør, hvor længe det holder. Skal du lave smokey eyes, kan du også ligge en lille bitte smule under den yderste del af nederste vippekant.

2. Påfør øjenskygge på din øjenskyggepensel og gør den derefter let fugtig med en vandspray. Jeg bruger Fix+ fra MAC og sprøjter den direkte på penslen. Påfør derefter øjenskyggen på øjenlåget som ønsket. Gentag dette en gang mere, og blend skyggen godt med en blød pensel i små cirkulære bevægelser.

3. Herefter færdiggør du resten af makeuppen med evt. Eyeliner og 2-4 lag mascara (tynde lag, så det ikke klumper og klistrer vipperne sammen – sørg for det tørrer helt imellem hver lag). Sprøjt derefter let med en finish spray over hele ansigtet. Dette vil også tage det pudrede look og give dit ansigt naturlig glød, hvis du fx har brugt en pudderfoundation eller fixeret din foundation med lidt pudder. Her bruger jeg også Fix+ eller MAC Mineralize Charged Water .

Jeg håber, at I kan få gavn af min lille guide til en holdbar makeup. Det er ihvertfald det, der virker kanon godt for mig. Du kan iøvrigt købe alle produkterne www.maccosmetics.dk (linket el. indlægget er hverken sponsoreret eller affiliate!)

TIP! Skulle du have været så uheldig, at du er kommet til at knuse din pudder eller øjenskygge, så er der også råd for det – tjek dette indlæg ud.

Så er der bare tilbage at ønske alle en fantastisk Store Bededagsferie! Jeg nyder dagene hos la familia på Fyn, hvor vi skal hygge lidt ekstra på søndag, da det er min fødselsdag:-)

 

Salli
Følg I'm Salli på:  Facebook  //  Bloglovin'  //  Pinterest
Instagram: @imsalli.dk

Skriv en kommentar

%d bloggers like this: