Da jeg fik et møgfald af hårartisten over mit tynde hår (og hvad jeg lærte af det)

vaske hår, hårvask

Der er ét bestemt modeljob jeg aldrig glemmer. Og det er ikke fordi, at modeljobbet i sig selv er specielt uforglemmeligt. Det var makeupartistens reaktion, da han så mit hår. Idag er jeg stadig paf over hans opførsel, men det lærte mig rigtig meget om vigtigheden af at forberede håret. Herunder særligt hårvask – og hvor meget de rette tricks her, kan bringe det bedste frem i enhver hårpragt!

Nå, men tilbage til det modeljob, jeg aldrig glemmer. Jeg var for ca. 6 år siden booket til en reklame, og jeg skulle styles sådan 50’er agtigt med masser af winged eyeliner og højt hår a la Amy Winehouse (RIP). Jeg ankommer med helt rent hår og ansigt, og sætter mig i stolen klar til at blive makeuppet og stylet.

Den mandlige makeup- og hårartist kommer hen til mig, og begynder at se mig an. Han tager elastikken ud af mit hår, roder lidt i det, og kigger på det. Længe. Hans blik bliver mere og mere stift, og han bliver helt stille – dog afbrudt af nogle dybe, høje suk. Så begynder han at beklage sig til mig. Mit hår er helt helt forkert. Helt forkert! Han kalder fotografen over, som har booket mig, og han får så ellers får lov til at forklare, hvordan pokker han kan finde på, at booke en model som mig, med SÅ tyndt hår, når han forventer det hårlook, som han gør (som om en fotograf er ekspert i hårtyper og hårstyling).

Makeupartisten er tydeligvis ikke tilfreds med hans forklaring (det var så heller ikke så meget, han fik fremstammet) og afbryder ham “Det kan jeg jo ikke arbejde med! PRØV og se hvor tyndt det er!?” “Øhh..” siger fotografen “Hvordan skal jeg kunne lave NOGET ud af dét her?” siger makeupartisten, imens han står og skiller mit hår ad, som om han forventede, der kom mere hår frem af det. “Nå, jeg må jo bare få det bedste ud af hende” fnyser han pigefornærmet, og begynder så at toupere…

Og alt imens sad jeg mundlam og kiggede på dem begge i spejlet. I hans hissy fit var der grundlæggende én ting jeg forstod, og én ting jeg ikke forstod. Det jeg ikke forstod var, hvordan fanden man få sig til at tale sådan om en ung pige. Ja, det var måske kun mit hår og dermed udseende han talte om, og ikke mig som person (de to ting lærer man at adskille i den branche), men hallo, mande-diva-med-dårligt-tattoverede-øjenbryn, opfør dig da for helvede ordentligt over for andre mennesker, og særligt unge, letpåvirkelige piger, der jo også er på arbejde! Jeg stod faktisk og skulle føle mig kamplækker på en række billeder lige om lidt, og han gjorde det egentlig ikke ret let med dén opførsel. Altså, jeg mener, hvordan skulle jeg kunne det med dét hår her?

Nuvel, selvom jeg netop havde suget alt hans lorte-energi til mig, måtte jeg ryste det (så godt jeg kunne) af mig imens han touperede på højtryk i hvad der føltes som 87 år. Eftersom han trods alt ikke kunne have været PMS-ramt, har jeg senere tænkt på, om han måske var på en nederen detox-kur eller led af lavt blodsukker. God knows, at det periodevis gøre os alle sammen relativt ubehagelige at være i selskab med 😉

Læs også: Sygeligt tynd model i Cover – hvem skal vi pege fingre ad?

Dét jeg til gengæld forstod var, at jeg måske ikke var velsignet med verdens kraftigste hårpragt, og derfor på et helt grundlæggende plan, var nød til at hjælpe mit hår lidt på vej. For jeg havde så sandeligt ikke lyst til at gøre en hår-og makeupartist i SÅ dårligt humør en anden gang.

Jeg satte mig for at finde en masse teknikker, så jeg kunne få mit hår til at virke mere volumiøst end det er, og generelt bare at samarbejde med mit hår. Det var her jeg fandt ud af, hvor meget den rigtige hårvask, hvilke produkter du bruger og meget mere faktisk kan betyde.

Senere har jeg dog af op til flere håreksperter fået konstateret, at jeg har et normalt til fint hår, altså lidt tyndere end gennemsnittet, men at det til gengæld gør det lettere at lave opsætninger i.

Heldigvis er der også mange stylister og makeupartister, der er fantastiske, og faktisk formår at få én til at føle sig som den rene superwoman, før man skal foran kameraet.

Siden er jeg jo også selv blevet makeup-artist, og jeg gør det til en dyd, at få dem jeg har i stolen til at stråle både ude- og indefra, hvis jeg kan. Ofte kræver det så lidt af mig, for at give folk et lidt større smil, og som model ved jeg selv, hvor meget det kan betyde, at man har det rigtig godt inden man skal fotograferes eller være på. Derfor føler jeg, at jeg har et medansvar for at hjælpe det på vej, hvor jeg kan. På den måde er jeg egentlig taknemmelig for de der kedelige oplevelser, for de gør mig bevidst om, hvor meget man kan præge mennesker i sit arbejde på både godt og ondt.

I næste indlæg vil jeg til gengæld dele, alt hvad jeg ved om, at skabe den bedste base for, at få det bedste ud af netop dit hår – hvad end det er til den fine side som mit, er tykt, krøllet, tørt eller andet. I got your back 🙂

Salli
Følg I'm Salli på:  Facebook  //  Bloglovin'  //  Pinterest
Instagram: @imsalli.dk

Læg en Kommentar