De 3 største øjenbryns-bommerter (og hvordan du undgår dem)

øjenbryn

Som brynekspert er der nogle helt bestemte brynfejl, som jeg ser igen og igen. Det er oftest disse klassiske øjenbrynsfejl, der er på spil, når man kommer til mig, og synes, at det er rigtig svært, at at få de der øjenbryn til at makke ret. Man bare ikke rigtigt kan sætte en finger på, hvad der er galt.

Nogle af fejlene er nemmere at fikse end andre. Nogle kan fikses på 5 minutter, og andre har måske forårsaget mere permanent skade på din øjenbryn. Men der er altid noget at gøre!

Læs også: 5 ting du skal vide, inden du får lavet balayage // del 1

1. Dine øjenbryn har den forkerte farve

Otte ud af ti brynkunder jeg har får både farvet og vokset deres øjenbryn hver måned. Det skyldes, at brynene er for lyse eller er ujævne i farven. Enten er brynene er utroligt lyse fra naturens side eller også bliver de afbleget af solen. Dette fremhæver huller i dine øjenbryn eller får dem til at se tyndere ud end de er. Det nemmeste og mest naturlige resultat får man ved at få farvet sine øjenbryn med semipermanent farve i den rette nuance. Det optimale er, at få blandet den rette farvenuance, der afstemmes efter hårfarve, hudtone og øjenfarve.

2. Øjenbrynene er for lange eller for korte

Dette punkt er faktisk utrolig vigtig, men desværre også utrolig overset. Det er nemlig sådan, at dit øjenbryns længde har en stor effekt på dine øjne og din næse.
Hvis brynets hale er for lang, så vil det visuelt få dine øjne til at se tunge ud ved at trække dem ned. Derimod hvis det er for kort, vil brynet miste balance og jeg synes altid, at det får ansigtet til at se meget bredt ud. Tjek om dit bryn har den rette længde ved at trække en lige linie fra næsefløjen og videre forbi den yderste øjenkrog (se også billedet).

Læs også: Ægte eller fake? Alt hvad du skal vide om eyelash extensions

I den anden ende har vi fejlen jeg selv har begået i mange år. Nemlig at være for ivrig med pincetten mellem brynene. Ved at have for meget afstand mellem brynene ser din pande større ud, og din næse syner bredere (yaiks!). Hvis der er for lidt afstand mellem brynene får man et mere sammenbidt udtryk. Tjek om dine øjenbryn har den rigtige afstand ved at trække en linie fra den lille kløft på siden af næsetippen og lodret op. Dér skal dit bryn starte. øjenbryn

Er dine øjenbryn for lange, så skal de selvfølgelig rettes til – gerne med voks, som giver det flotteste resultat.

Er de for korte, så bruger jeg fx en blyant i den rigtig nuance, hvor jeg med lette strøg forlænger brynet på en naturlig måde. Skyldes den manglende hårvækst overplukning af brynene, så kan jeg varmt anbefale at bruge en serum i en periode. Jeg selv er gået igang med Glamolash fra Rodial, som jeg bruger på både bryn og vipper. Indtil videre har jeg pæne fremskridt.

Læs også: Makeuplook: Classic Diva – winged eyeliner og røde læber

3. Dine brynhår er klippet for meget – dine øjenbryn stritter

Det kan være super frustrerende, når brynene stritter ud i alle retninger, det kender jeg selv alt for godt. Mange tænker, at løsningen er, at klippe dem helt ned, så brynhårene bliver meget korte. Men faktum er, at det kun gør ondt værre, og det får dine bryn til at se hullede ud. Så lov mig lige at lægge saksen lidt fra dig.
At trimme brynene kan være rigtig godt, men det er slet ikke alle det er nødvendigt hos, og når det er, så skal man være meget varsom. Er du i tvivl om, hvor meget du skal klippe af og oplever du, at dine bryn bliver hullede og stritter, så kan jeg kun anbefale dig at overlade det til en professionel, som er vant til at forme bryn.

Er dine bryn helt ustyrlige, så er løsning i det daglige, at bruge en rigtig god bryngel og noget plejende, som blødgør brynhårene. Jeg er fan af Ready, Set, Brow (vi taler 24 timers hold her) og Browvo Conditioning Primer som med keratin og soyaprotein plejer og blødgører brynene. Begge fra Benefit Cosmetics (forhandles i Sephora).

Øjenbryn

Er det gået helt i hårknude og mangler du inspiration til at få den bedste udgave af dine bryn? Så kig forbi mig i Benefits Brow Bar. Du kan efter d. 30/6 finde mig i den nye store Sephora butik i det gamle posthus på Købmagergade.

Du kan også smide en kommentar herunder med dit brynproblem, og så vil jeg gladeligt hjælpe 🙂