Udrensning og detox – når jeg ‘nulstiller’ mine kostvaner

undrensning

Men når man gerne vil ændre på noget, så er det for det meste en process, som man skal overgive sig til og være vedholdende omkring. Selv har jeg igennem en del år eksperimenteret med diverse kure og livsstile. Jeg har testet forskellige diæter og måder at spise på, både fordi jeg er skide nysgerrig og interesseret i emnet, men også for at mærke på egen krop, hvordan det føles, når man undgår fedt, kulhydrater, gluten. Eller omvendt – baserer sin kost på rå grøntsager, suppe eller gode fedtkilder.

Her i sommeren kan man bare ikke gemme sig bag jeans og sweatre, som man kan i de kølige måneder. Buler, appelsinhud, knopper og behåring – alt bliver synligt i den fine, nyindkøbte sommerkjole, og personligt gør det mig altid lidt ekstra forfængelig.

Som jeg før har nævnt her på bloggen, så er der ikke mange quickfixes til hverken en smuk hud eller en toptunet krop. Eller okay, der ER snydetricks… Men de flytter trods alt ikke bjerge, de er kun visuelle

Jeg har eksperimenteret og mærket efter

Når det kommer til detox og udrensning, er der mange forskellige meninger. Det er som om, at for hver fagperson du spørger, så får du et nyt svar. Derfor har det for mig været essentielt selv at mærke efter, hvordan min krop trives, når jeg byder den det ene eller det andet.

udensning

Det har i perioder også givet lidt forvirring i familien. Den ene måned rørte jeg ikke svinekød, rapsolie og e-numre, næste måned var det mælkeprodukter og gangen efter var det noget helt nyt 😉

Jeg er til enhver tid tilhænger af en sund og balanceret kost og livsstil. Men jeg har også perioder, hvor arbejde og gøremål fylder meget. Der har jeg mindre overskud til at bage lowcarb brød, juice økologiske grøntsager, dyrke krydderurter til min antiinflammatoriske persillepesto, fremstille mælkefri smøreost af cashewnødder osv. Og selvom det nok netop er i de perioder, at min krop og min hjerne har allermest brug for det, så sker det altså bare ikke. Jeg snyder og tyer til de nemme løsninger, og de er satme ikke altid lige sunde eller fornuftige. Det kan også mærkes på krop og sind efter ret kort tid.

Når så den usunde spiral af hvidt sandwichbrød, chokoladekiks, friturestegte mozzarellasticks og chili cheese tops kører derudaf, ved jeg, at den er gal. Så laver jeg det jeg kalder en udrensning. Egentlig handler det nok i virkeligheden mere om, at ryste op i mine usunde vaner. Jeg springer ud og handler lækre grøntsager som kål, artiskok, spinat m.m. samt fiskeolie og probiotiske bakterier. Det er alfa og omega, at jeg gør det til en selvforkælelsesting, og IKKE en straf, hvor jeg slår mig selv oven i hovedet.

Jeg bikser nogle af mine bedste grønne opskrifter sammen:

Blomkålstabouleh
Snack: æble med peanutbutter og kanel
Blodsukkervenlig hindbærmarmelade m. chiafrø

udrensning, blomkålstabouleh, lowcarbopskrifter, lowcarbfood

Jeg inspireres ofte af Susy Grunddahls lækre opskrifter fra hendes bog Retrokuren. Og hvis jeg er rigtig ambitiøs, så følger jeg hele bogen, og tager en uge på rå økogrønt, og snacker bær, saltede mandler, cashews, kerneknækbrød og drikker ingefærshots i lange baner.

Efter sådan en uge føles jeg kostmæssigt nulstillet. Jeg er ikke længere en slave af min sukkertrang og chipscravings. Istedet kan jeg vælge og mærke, hvad min krop har brug for og om den er sulten, tørstig eller træt. Det er grund nok for mig til lejlighedsvis, at tage sådan en kur. At min mave så er helt flad, min hud er glødende og at både energi og humør er i top efterfølgende er jo kun et plus 🙂  Somme tider tilføjer jeg lidt ekstra gode kosttilskud som fx. chlorella til min detox/kostnulstillingsuge.

Hvis du er nysgerrig og overvejer en udrensningkur/kostnulstilling, så er der nogle gode bud (og priser!) på kosttilskud hos HelseWorld.dk, hvor du også finder probiotiske bakterier og den gode fiskeolie fra Nordic Naturals med citrussmag.

 

Salli
Følg I'm Salli på:  Facebook  //  Bloglovin'  //  Pinterest
Instagram: @imsalli.dk

2 tanker om “Udrensning og detox – når jeg ‘nulstiller’ mine kostvaner

Læg en Kommentar