I'm Salli

Bronzy peach dagsmakeup med Urban Decay Naked Heat

Som du måske har læst i mit tidligere indlæg, nemlig anmeldelsen af Naked Heat, Urban Decays nyeste skud på stammen af deres Naked paletter, så er jeg ret begejstret. Dette metalliske dagslook var det første jeg lavede med paletten. Perfekt når du alligevel snart skal vende tilbage til arbejde eller skole efter sommerferien.

Fik du læst? Makeup tutorial: Huda Beauty Rosegold Palette

De bronzy metalliske ferskenfarver passer rigtig godt til solkysset hud, hvor det fremhæver hinanden. De metalliske øjenskygger bliver svære at komme uden om de kommende sæson, det er voldsomt trendy lige nu. Men de metalliske øjenskygger behøver ikke kun være til fest, og at holde looket let har jeg undladt eyeliner og istedet givet den gas med mascara. Det gør det til et oplagt dagslook, som er simpelt og hurtigt at lave, og klæder solbrændt sommerhud rigtig fint.

Sådan laver du dagslooket med Naked Heat:

Base:

Becca Shimmering Skin Perfector Liquid i ‘Opal’ 
Becca Aqua Luminous Foundation i Light
Benefit Boiing Industrial Strength concealer i 1 & 2

På min hud ligger jeg først Opal som primer. Den giver masser af glød under min foundation, lige som jeg godt kan lide det. Herefter lægger jeg et let lag af Becca Aqua Luminous Foundation med en kabuki foundationbørste. Herefter går jeg ind med Benefit Boiing med en beautyblender på alle de områder, hvor jeg har brug for ekstra dækning. Det giver et naturligt, men stadig fejlfrit look.

Contour / highlight:

Benefit Hoola Bronzer
Becca Shimmering Skin Perfector Pressed Champagne Pop
Benefit Galifornia Blush

Jeg giver mit ansigt en ordentlig omgang med Hoola bronzeren som virkelig bygger min tan op. Herefter Champagne Pop øverst på kindben, næseryg, over brynbenet og amorbuen. Blush ligges på kindbenene og blendes op mod tindingen og ud mod hårgrænsen.

Fik du læst? Sallis Skønhedsskole | Primer – hvad er det og hvordan bruges det?

Læber:

L’oreal Paris Infallible Lip Paint ‘Gone With the Nude

Ingen dikkedarer her – bare smæk den cremede liquid lipstick på med den gode applikator den kommer med.

Øjne:

Urban Decay Naked Heat
Lancome Mr. Big Mascara

Jeg blender den matte ‘Sauced’ i en stor blød bue lige over globelinien, og dernæst ‘He Devil’ i en lidt mindre bue. Dette skaber min transition color på øjet. Derefter lægger jeg ‘Lumbre’ på øjenlåget samt på nederste vippelinie, og bygger den godt op, så farven bliver super intens. Herefter går jeg ind og skaber mere dybde i globelinien med ‘En Fuego’ i den yderste halvdel af globelinen. Dette markerer øjenene og fremhæver den. 

Bryn:

Benefit Precisely, My Brow Pencil nr. 6
Benefit Gimme Brow nr. 5

Jeg fylder brynene let ind med blyanten og fikserer og giver volumen med Gimme Brow.

Jeg håber, at du kan lide looket 🙂 I næste indlæg deler jeg endnu et look med Naked Heat, hvor der er en del mere drama og farve på, så stay tuned!

Exit mobile version