Mine ord om stort og småt Archives | I'm Salli

Skønhedstabu #1: kraftig hårvækst på kroppen og i ansigtet
Kraftig hårvækst og ansigtsbehåring er noget, jeg virkelig gerne vil være med til at bryde tabuet omkring. Først og fremmest er det noget, som jeg i kraft af mit job, hver evig eneste dag møder flovhed og skam omkring. Dernæst er det noget, jeg selv kæmper med. Jeg møder det hos kvinder og piger i alle aldre, og det skærer mig ærlig talt i hjertet. Mest fordi, at hår på overlæben er fuldstændig normalt (også de mørke!). Men også fordi, at der er så mange misforståelser forbundet med at fjerne hårene. Læs også: Hvad 13 år i skønheds- og modebranchen har lært mig om livet Jeg var omkring 7 eller 8 år da det blev tydeligt, at jeg havde meget kraftigere hårvækst på kroppen og i ansigtet end de fleste i min familie og omgangskreds. Jeg begyndte at få mørke hår på benene og mine bryn begyndte at vokse sammen på næsen. Det generede mig meget, så da jeg var omkring 10 år, begyndte jeg at barbere mine ben dagen før jeg skulle have gymnastisk eller svømning i skolen. Dengang følte jeg en skam omkring min kraftige, mørke hår på overlæben, øjenbrynene, benene, tæerne, armene og mange andre steder. Jeg følte mig decideret maskulin, og meget anderledes. Jeg ville ønske, at det var noget, som jeg havde kunne tale mere åbent om med andre. Jeg følte, at jeg var den eneste i hele verden med det problem, og i midthalvfemsernes midtjyske landidyl var det jeg i virkeligheden nok også. Heldigvis for mig, var min mor god til at hjælpe mig. I kraft af hendes uddannelse som kosmetolog kunne hun lære mig alt hvad hun vidste om hårfjerning. Men ikke alle er så heldige, at have en mor der kan hjælpe. Mange unge piger er endda flove over, at spørge deres mor, veninder eller tætte familie til råds. Læs også: Skønhedsmyte #1: der er forskel på mænd og kvinder Åbenhed fremfor kropsskam  I mit daglige arbejde når jeg har kunder i stolen til brynbehandlinger, så tilbyder jeg altid som en ekstra service også at vokse overlæben (voksen er jo varm 🙂 ). Men mange kvinder kigger forvirret (læs: fornærmet) på mig og fnyser “Nej tak”. Men jeg ville aldrig spørge, for at fornærme – jeg tilbyder at gøre det, for det er en service jeg yder. Men hvis folk ikke engang kan tale med mig, som professionel, om det, hvordan skal de så kunne tale med andre om det? Om det er pornoficeringen af vores samfund eller det er et snæversynet skandinavisk skønhedsideal, der er årsag til, at kropsbehåring er blevet en plausibel genstand for shaming, ved jeg ikke. Men jeg synes det er virkelig kedeligt, at vi ikke kan tale om noget, der er så naturligt. Jeg vil ikke gøre mig til dommer for, hvorvidt man skal “lade skægget stå” eller man skal fjerne det hele. Jeg synes ligesom med alt andet skønhedsrelateret, at man skal gøre hvad man har lyst til. Så længe man gør det for sig selv. Ikke fordi andre dikterer det. På vegne af vores kommende generation af kvinder bliver jeg så trist over, at kropsbehåring stadig opleves som et tabu. Det overrasker mig i en tid, hvor vi har fået udviklet så mange hårfjerningsmetoder, at stadig er noget vi tøver med at tale om. Ligesom vores unge piger skal vide at hårvækst på kroppen er helt normalt, er det lige så vigtigt, at drenge ser og lærer om almindelige kvindekroppe. Læs også: Har makeupskuffen overskredet udløbsdatoen? For både mænd og kvinders skyld er det så vigtigt, at vi ikke er flove og generte, når det kommer til at tale om kroppen. Ellers er vi medansvarlige for at fodre den skam og kejtethed, som mange af os selv føler eller har følt over vores kroppe. Jeg ser det som alle kvinders søstersolidariske pligt, at informere andre piger og kvinder om, at hårvækst er helt normalt. Derefter skal vi lade dem vide, at der er metoder til at hjælpe dem, som ønsker at gøre noget ved det. De senere år er det kommet tilbage, at bruge kropsbehåring som et statement. Hvor kvinder lader hårene på kroppen gro for at signalere deres holdning til skønhedsidealerne og gøre oprør imod dem. Jeg forstår behovet for at bevæge sig væk fra et poleret kropsbillede. Men jeg mener at grundideen forpurrer sig selv, når man bruger dét, der er naturligt til at signalere en holdning. I sidste ende er det jo lige så konstrueret og kunstigt, som de hårløse kroppe i pornofilmene. For mig starter bevægelsen mod et mere naturligt og ægte kropsbillede ved, at vi lader det være dét det er: normalt og naturligt. Jeg vil gerne invitere til, at vi skaber et forum og en skønhedsideal, hvor vi og den kommende generation kan være åbne, og ikke føler sig flove over, at tale om kroppen som den er. Metoder til hårfjerning i ansigtet og på kroppen Det er meget generel, men kæmpestor misforståelse, at hårvækst forværres ved at fjerne det. Jeg hører rigtig ofte, at man frygter at hår på kroppen og i ansigtet bliver både tykkere og mørkere af at fjerne dem. Jeg kan ikke understrege nok, at det på ingen måde har hold i virkeligheden! Der er absolut intet videnskabelig bevis for, at hårvæksten bliver kraftigere, hvis du fjerner dem. Tværtimod kan det faktisk efter tid svække den. I næste indlæg, som kommer engang i næste uge, fortæller jeg meget mere om de forskellige hårfjerningsmetoder, man kan benytte sig af. Om hvad du kan få udført professionelt, og hvad du kan gøre derhjemme og selvfølgelig om fordelene og ulemperne ved de forskellige metoder.

Indlægget Skønhedstabu #1: kraftig hårvækst på kroppen og i ansigtet blev først udgivet på I'm Salli.

Hvad 13 år i skønheds- og modebranchen har lært mig om livet
Jeg var på mit første modeljob som treårig. Men det var først fra jeg var omkring 16 år, at skønheds- og modebranchen blev en fast del af mit liv og karriere. Først som model og siden som makeupartist. Det har somme tider været en fucked up branche at navigere i. Men først og fremmest er jeg meget taknemmelig for de lektioner jeg har fået igennem årene samt alt det jeg har lært om samarbejde, grænser og selvværd. Jeg har lært meget af de 13 år. Men der er tre temaer, som har været særligt styrkende for mig at lære… Tag hverken komplimenter eller kritik personligt Komplimenter er dejlige, kritik kan være det stik modsatte. Lad være med at sætte en fremmed i førersædet for dit selvværd. For det er det du gør, når du lader andres mening diktere, hvad du tænker om dig selv. Selvom det selvfølgelig er sundt at lytte til konstruktiv feedback, så er det mindst lige så meget derude du ikke kan bruge til noget som helst. Det er vigtigt at holde fast i sig selv, når man navigerer og sorterer i konstruktiv feedback og ligegyldig kritik. Kritik – særligt hvis den er ukonstruktiv kan gøre ondt. Ligeså vel kan komplimenter være fantastiske at få, og selvtilliden kan da også lige få et hak op ad. Men uanset om denne mening er positiv eller negativ, så er det samme mønster: du lader andre menneskers mening om dig afgøre din værdi. Knytter man sig for meget til nogle af delene, så lægger man sin selvfølelse og værdi i andres hænder. At lade andre fastsætte ens værdi er efter min mening noget af det tarveligste, man kan gøre over for sig selv! Du vil aldrig kunne undgå at få kritik igennem dit liv, og det er okay. Du kan ikke gøre alle glade – du er ikke et fucking glas nutella. Men du bestemmer selv, om du vil lade denne mening overtage og erstatte dit eget syn på dig selv. Jeg har arbejdet med dette hver dag i mange år, og jeg gør det stadig, så dette er faktisk dybt selvterapeutisk at skrive. Læs også: Mine bedste sparetips – rejs, shop og nyd livet på et lille budget Særligt da jeg arbejdede som fotomodel var det noget jeg skulle tackle på hver evig eneste job, casting og photoshoot. Da jeg var yngre kunne min selvfølelse være helt i bund efter et job, fordi jeg ikke havde indset dette. Så hvis jeg en dag fx havde fået at vide, at mine lår var tykke, så var det efterfølgende det eneste jeg kunne se, og ville tænke virkelig grimt om mig selv i dagene efter. Det er hårdt at få sit udseende vurderet og gjort op i kroner og øre. Dem der var tæt på mig undrede sig indimellem også over, hvorfor jeg ville være i branchen. Men det er nu engang sådan jobbet er, og der følger spændende udfordringer med. Det med ikke at lade andres mening om mig påvirke mit eget syn på mig selv er som sagt noget jeg stadig og konstant træner. Jeg er faktisk taknemmelig for, at jeg har fået så tydelig en lektion i netop dét relativt tidligt i mit liv. Pas på dig selv – der er ikke andre, der gør det I en branche hvor mennesker (særligt modeller) er et produkt, kan man nogle steder godt komme til at føle sig som et redskab, der ikke rummer følelser, behov eller psykiske og fysiske grænser. Man lærer helt sikkert at være omstillingsparat. Man kommer længst med at lægge de divanykker fra sig, som branchen ofte får skyld for at have. Hvis man er jordnær, arbejdsom og samarbejdsvillig, så får man let gode netværksrelationer og loyale kunder. De vil booke én igen og igen uanset hvilken rolle man har i branchen. Læs også: Microblading / 3D Bryn – om fordele og ulemper ved permanent makeup Men man skal stadig holde fast i sig selv og mærke sine egne behov. På travle dage, som de jo nærmest altid er, så er det let at glemme at spise, drikke, holde pause eller noget så simpelt at tage en jakke på, når det er koldt på et udendørs locationshoot. Men det gælder også grænser. Grænser for hvor mange timer man kan arbejde af gangen, hvor meget man vil have i løn og mange andre punkter. Kun du kender dine behov og grænser. Selvom det er godt at være samarbejdsvillig, så må man ikke være så ‘samarbejdsvillig’, at man glemmer at mærke sig selv. Det er rigtig usundt for både kroppen og sjælen. Det er vigtigt, at finde balancen mellem at være en god medarbejder og kollega samtidig med, at man lytter til sig selv. Jeg lærte desværre kun mine behov og grænser at kende ved at ignorere dem for længe. De konsekvenser som det havde, var høj en pris at betale. I denne branche er man langt hen af vejen sig selv nærmest, og det skal man huske. Parker dine dårlige dage derhjemme Det lyder lidt afstumpet. Sandheden er bare, at man er nød til at smække en facade på og for en stund lægge problemerne fra sig. Det kan være udfordrende at stå foran kameraet og udstråle glæde, når det ikke lige sådan man har det indeni dén dag. Men det er nu engang en nødvendighed. Jobbet kan altså ikke vente til den dag, man føler sig i et bedre humør. Det er sikkert også derfor at mange modeller er udmærkede skuespillere – og flere skuespillere startede faktisk også deres karrierer som modeller. Se bare Camoron Diaz, Sofia Vergara, Mila Kunis og mange andre. Som model er det umuligt at være god til sit arbejde, hvis man tager privatlivet med på job. Men jeg tror faktisk på, at så længe man ikke permanent lukker af for sine følelser, så kan være en stor hjælp for en tid, at flytte fokus fra problemerne og over på nogle mere positive følelser. Det kan hjælpe til at give et andet perspektiv. Meditation og yoga har hjulpet mig til finde roen, selvom man måske ikke lige føler, at den er inden for rækkevidde. Læs også: Skønhedsmyte #1: der er forskel på mænd og kvinder I manges øjne er en branche som denne total forrykt og overfladisk. Det er den i nogle tilfælde måske også. For mig har den altid været fascinerende. Nok fordi, at den dybest set altid har skræmt mig lidt. Af en eller anden grund har jeg altid lyst til at gøre det, der skræmmer mig (bortset fra faldskærmsudspring – det behøver jeg ikke!). Jeg har altid haft let ved at blive ramt af sceneskræk og præstationsangst. Mange ville måske mene, at jeg har valgt den forkerte branche, hvor det særligt som model i den grad handler om iscenesættelse og ofte at præstere på andres præmisser. Ridesport på eliteplan i min barndom og teenagetid virkede nok heller ikke som det optimale valg af hobby. Men det har alt sammen givet mig det privilegie, at være tvunget mig til, at finde værktøjer der gjorde mig istand til at tackle det, jeg havde svært ved. Det ville jeg aldrig have undværet, og jeg kunne ikke forestille mig at have gjort det anderledes.

Indlægget Hvad 13 år i skønheds- og modebranchen har lært mig om livet blev først udgivet på I'm Salli.

Udrensning og detox – når jeg ‘nulstiller’ mine kostvaner
Når man gerne vil ændre på noget, så er det for det meste en process, som man skal overgive sig til og være vedholdende omkring. Selv har jeg igennem en del år eksperimenteret med diverse kure og livsstile. Jeg har testet forskellige diæter og måder at spise på, både fordi jeg er skide nysgerrig og interesseret i emnet, men også for at mærke på egen krop, hvordan det føles, når man undgår fedt, kulhydrater, gluten. Eller omvendt – baserer sin kost på rå grøntsager, suppe eller gode fedtkilder. Her i sommeren kan man bare ikke gemme sig bag jeans og sweatre, som man kan i de kølige måneder. Buler, appelsinhud, knopper og behåring – alt bliver synligt i den fine, nyindkøbte sommerkjole, og personligt gør det mig altid lidt ekstra forfængelig. Som jeg før har nævnt her på bloggen, så er der ikke mange quickfixes til hverken en smuk hud eller en toptunet krop. Eller okay, der ER snydetricks… Men de flytter trods alt ikke bjerge, de er kun visuelle Jeg har eksperimenteret og mærket efter Når det kommer til detox og udrensning, er der mange forskellige meninger. Det er som om, at for hver fagperson du spørger, så får du et nyt svar. Derfor har det for mig været essentielt selv at mærke efter, hvordan min krop trives, når jeg byder den det ene eller det andet. Det har i perioder også givet lidt forvirring i familien. Den ene måned rørte jeg ikke svinekød, rapsolie og e-numre, næste måned var det mælkeprodukter og gangen efter var det noget helt nyt 😉 Jeg er til enhver tid tilhænger af en sund og balanceret kost og livsstil. Men jeg har også perioder, hvor arbejde og gøremål fylder meget. Der har jeg mindre overskud til at bage lowcarb brød, juice økologiske grøntsager, dyrke krydderurter til min antiinflammatoriske persillepesto, fremstille mælkefri smøreost af cashewnødder osv. Og selvom det nok netop er i de perioder, at min krop og min hjerne har allermest brug for det, så sker det altså bare ikke. Jeg snyder og tyer til de nemme løsninger, og de er satme ikke altid lige sunde eller fornuftige. Det kan også mærkes på krop og sind efter ret kort tid. Når så den usunde spiral af hvidt sandwichbrød, chokoladekiks, friturestegte mozzarellasticks og chili cheese tops kører derudaf, ved jeg, at den er gal. Så laver jeg det jeg kalder en udrensning. Egentlig handler det nok i virkeligheden mere om, at ryste op i mine usunde vaner. Jeg springer ud og handler lækre grøntsager som kål, artiskok, spinat m.m. samt fiskeolie og probiotiske bakterier. Det er alfa og omega, at jeg gør det til en selvforkælelsesting, og IKKE en straf, hvor jeg slår mig selv oven i hovedet. Jeg bikser nogle af mine bedste grønne opskrifter sammen: Blomkålstabouleh Snack: æble med peanutbutter og kanel Blodsukkervenlig hindbærmarmelade m. chiafrø Jeg inspireres ofte af Susy Grunddahls lækre opskrifter fra hendes bog Retrokuren. Og hvis jeg er rigtig ambitiøs, så følger jeg hele bogen, og tager en uge på rå økogrønt, og snacker bær, saltede mandler, cashews, kerneknækbrød og drikker ingefærshots i lange baner. Efter sådan en uge føles jeg kostmæssigt nulstillet. Jeg er ikke længere en slave af min sukkertrang og chipscravings. Istedet kan jeg vælge og mærke, hvad min krop har brug for og om den er sulten, tørstig eller træt. Det er grund nok for mig til lejlighedsvis, at tage sådan en kur. At min mave så er helt flad, min hud er glødende og at både energi og humør er i top efterfølgende er jo kun et plus 🙂  Somme tider tilføjer jeg lidt ekstra gode kosttilskud som fx. chlorella til min detox/kostnulstillingsuge. Hvis du er nysgerrig og overvejer en udrensningkur/kostnulstilling, så er der nogle gode bud (og priser!) på kosttilskud hos HelseWorld.dk, hvor du også finder probiotiske bakterier og den gode fiskeolie fra Nordic Naturals med citrussmag.

Indlægget Udrensning og detox – når jeg ‘nulstiller’ mine kostvaner blev først udgivet på I'm Salli.

Jeg vil gerne have råd til mere af det sjove – mine tanker om forbrug og økonomi
Jeg hader simpelthen at give flere penge for noget end jeg behøver, og jeg påtager mig derfor med stolthed titlen som tilbudsrytter. Julen kan være ret hård ved økonomien. Januar er af samme grund for mange en rigtig sparemåned. Derfor sætter jeg lidt fokus på økonomi i januar, og derfor vil jeg også gerne fortælle om mit eget forhold til økonomi og penge. I det næste indlæg deler jeg ud af en ordentlig røvfuld sparetips, som jeg næsten vil love, kan give dig følelsen af lidt mere plads i budgettet.  Som tidligere nævnt så er jeg jo jyde, og jeg selvom jeg er opvokset på landet med heste, grise, køer og får, så ser jeg mig selv som relativ meget storbymenneske. Om de der stereotype opfattelser af jyder holder, det ved jeg ikke, men der er ihvertfald én af dem, som jeg ikke kan undvige fra – jeg holder nemlig meget af at være økonomisk orienteret, og det at spare ser jeg nærmest som en decideret disciplin. Læs også: #EATCLEAN – 3 nemme opskrifter der restarter dine kostvaner Jeg vil dog ikke kalde mig selv nærig. Det synes jeg bestemt ikke jeg er, og det tror jeg også, at dem der kender mig bedst, kan bekræfte. Jeg er fx typen, der slet ikke kan få nok af, at give gaver til dem jeg elsker og holder af. Det der for mig er vigtigt, er at priotere. Og det er dybest set nok, fordi jeg vil det hele. Det er jo egentlig lidt af et paradoks, I know (bare spørg min kæreste). Så hvad gør man, når man gerne vil rejse, shoppe, drikke cocktails, smøre sig i dejlige cremer, gå til frisør, spise sundt og generelt gerne vil nyde livet, selvom man lever på en lav indkomst – eller endda på SU? Jeg indrømmer, at det kræver lidt kreativ tænkning, men det KAN faktisk lade sig gøre! Og når du først er igang, så er det faktisk ret sjovt. For mig er det nærmest blevet en sportsgren. Jeg nyder, at jeg kan få mine ressourcer til strække så langt som muligt. At leve ‘økonomisk ansvarligt’ behøver ikke være usexet. Det handler om, hvordan man ser det. Jeg handler fx meget over nettet, og nej, så får jeg ikke nødvendigvis shoppeoplevelsen med, som man får i butikken. Til gengæld sparer jeg oceaner af tid og rigtig mange penge hver måned, ved at klikke varerne hjem online. At sidde hjemme i sofaen med et glas vin i hånden og min MacBook på lårene mens jeg surfer webshops, er for mig en sand luksus. Mit sparegen og økonomiske sans har jeg helt sikkert arvet og lært fra min mor (ja, mor, dig – jeg ved du læser med 😉 ) og jeg ser det som et kæmpe privilegie, at hun har givet mig det med i min rygsæk. Den følelse jeg får af, at være økonomisk velfunderet ville jeg ikke være foruden. Læs også: Sygeligt tynd model i Cover – hvem skal vi pege fingre ad? Et økonomisk overblik får mig til at føle mig stærk og uafhængig, og det er egenskaber, der betyder meget for min selvopfattelse i hverdagen. En økonomisk buffer giver mig en følelse af, at jeg kan klare en stor del af de uforudsigelige begivenheder, der uundgåeligt sker i livet, uden at mit grundlag rives helt væk under mig. At budgettere og lægge til side kan godt føles uoverskueligt, hvis man først har slået bunden ud af sin økonomi. Der har jeg også selv prøvet at være. Derfor føler jeg også virkelig med dig, som måske sidder i den situation lige nu. Til dig kan jeg kun sige: tag styringen. Uanset hvor ubehageligt det føles i lige nu, så lover jeg dig, at når du først har taget roret, så har du det uendeligt meget bedre. Det er manglen på overblik, der giver ondt i maven. Når du lægger en strategi, så tager du samtidig ansvar, og det giver fandme røv i bukserne! Penge er ikke alt, tænker du måske. Og jeg er enig. Men jeg har set på andre og mærket på min egen krop og psyke, hvordan det føles, når der virkelig mangler penge. Det kan have store konsekvenser. Både for sig selv, men måske også for ens børn, kæreste og andre relationer. Ikke bare materielt, men følelsesmæssigt. Derfor er mit fokus heller ikke nødvendigvis på, at der skal være mange penge. Men blot at få det bedste ud af de ressourcer, som man har. For mig tænker jeg det også som en måde, hvorpå man yder respekt for sig selv. Hvad synes du, kan man virkelig få ‘det hele’ selvom ikke ligefrem er millionær?

Indlægget Jeg vil gerne have råd til mere af det sjove – mine tanker om forbrug og økonomi blev først udgivet på I'm Salli.