Årsdag med min elskede – middag og cocktails på Verandah
Okay. Først kommer der lige en advarsel! Hvis ikke du er typen, der kan lide at få flashet flødekærlighed lige i fjæset, så må du hellere klikke videre… I weekenden fejrede mine kæreste og jeg nemlig vores første år sammen. Vi havde en rigtig dejlig weekend loaded med hygge og jeg vil selvfølgelig vise jer lidt af den. Så nu er det sagt: hvis du fortsætter her, er du altså selv ude om det…
Godt så! Jeg vil lige starte med at vise de smukke Michael Kors ørestikker, som jeg fik i gave af ham. De passer perfekt til mit Michael Kors ur, som jeg købte for et par måneder siden. Jeg er allerede vildt glad for dem. De er så klædelige og behagelige at have på. Jeg fik også en isblå lingeri jumpsuit med blonder… Men den får I altså ikke et billede af 😉
Lørdag var vi var ude og shoppe lidt. Om aftenen spiste vi en lækker middag og drak cocktails på den indiske restaurant Verandah.
Vi fik tre retter med vinmenu, og det var ærlig talt blandt en årets bedste spiseoplevelser. Maden var fantastisk, vinen var super god og så var servicen i top. Nedenfor er menuen, som vi fik. Jeg fik dog butterchicken (yndlings!) til hovedret istedet for lam.
Vores pre-dinner coctails var lavet med masser af ingefær og lime. Og så havde den fine hjerter på toppen – det kunne jo ikke passe bedre 😉
Som appetizer fik vi papadums med disse tre lækre chutneys. Fra venstre er det mangochutney, ananaschutney og tomatchutney. Jeg ved ærlig talt ikke hvilken én, jeg synes var bedst! De var så lækre allesammen 🙂
Min forret var disse sprøde friturestegte blæksprutte. Manner! Den forret kan anbefales, hvis du overvejer at bestille bord derinde. De var toppet med salturt og dertil var der en spicy dip.
Hovedretterne med riis, naan, linsedaal og marinerede grøntsager.
Denne fantastiske dessert var en kokoskage med æblecideris og pistaciesne. Den var intet mindre end genial!
Vi rundede af med lidt flere drinks i sofaerne indtil vi slingrede ud derfra og ind i en taxa hjem. Det var virkelig en god oplevelse på Verandah. Tjenerne var enormt smilende og imødekommende.
Det er længe siden, at jeg har oplevet så god service på en restaurant. Sammenligner man med fx Formel B, som vi spiste valentinesmiddag på i februar, så er maden selvfølgelig noget andet uden rigtig at kan sammenlignes, men stemningen var så meget på Verandah. Det skyldes selvfølgelig det behagelige personale, men også deres smukke indretning af lokalerne.
Søndag spiste vi brunch her i Valby og hyggede på sofaen. En helt perfekt afslutning på vores års-dags-weekend 😉