Sommerens lækreste cocktail: tonic med appelsin og hyldeblomst
Denne cocktail er en lækker forfriskning i sommervarmen. I første omgang lavede jeg den uden alkohol – men næste gang ryger der helt sikkert et skvis vodka eller gin i, og så bliver det den lækreste pre-(or after) dinner sommerdrink. Helt perfekt til sommerens fester og et must på enhver solrig altan eller terrasse.
Til to cocktails skal du bruge:
1 dåse (33 cl) tonic
2 dl hyldeblomstsaft (bland det med vand i foreskrevne blandingsforhold inden du måler op)
4 skiver appelsin
2 skiver citron
Isterninger
2 flotte glas
Evt. 2 blade citronmelisse eller mynte
For en alkoholversion tilføj 2-4 cl. god vodka eller gin
Sådan gør du:
- Hvis du vil tilføje alkohol, så start med at hælde 2-4 cl. spiritus i hvert glas. Tilføj isterninger.
- Del appelsin- og citronskiverne i kvarte, så passer de bedre ned i glasset. Tilføj halvdelen af skiverne i hvert glas.
- Hæld hyldeblomstblandingen i og rør godt nu godt rundt med et sugerør eller en rørepind.
- Pynt med et blad citronmelisse eller mynte.
Læs også: Blomkålstabouleh – lækkert tilbehør til nærmest alt
ENJOY!
One Comment
Ulrikke Graversen
Selvom sommeren er ret så meget slut, skal denne drink stadig prøves i weekenden. Jeg glæder mig allerede!