December er dyr – bliv lækker til jul og nytår på budget
Så kom vi ind i december, og selvom det er årets hyggeligste måned, så er det sædvanligvis også den dyreste. For ikke nok med, at man gerne vil give gode julegaver til alle man holder af. Det er jo også dejligt med en ny læbestift og håret må også gerne være lidt ekstra til jul og nytår, ikke? Tilsammen bliver det hurtigt dyrt. Men jeg har her 7 budgetvenlige, ja, nogle endda næsten gratis skønhedstips til dig, så du kan få det hele.