Oplevelser,  Ude at spise,  Uncategorized

Billeder fra min fødselsdag

Jeg synes det var på tide, at fortælle lidt om min fødselsdag i sidste uge, hvor jeg fyldte 27 år. Jeg har simpelthen ikke nået det før nu pga. generel travlhed og min fødselsdagsgiveaway, men jeg vil alligevel dele lidt af dagen med jer 🙂

Jeg blev vækket med fødselsdagssang og gaver på sengen af min kæreste og hans lille hund Nellie. Der var masser af fødselsdagsmøs fra både hund og mand og så pakkede jeg gaver op. Jeg fik nogle dejlige gaver bl.a. øjenskyggepaletten Les 4 Ombres fra Chanel, en kogebog fra den legendariske restaurant elBulli, bogen ‘Kærlighedens Kraft’ skrevet af den über-livskloge Louise L. Hay samt et lille mini drivhus og lidt ekstra gear til min altan, så jeg rigtig kan få gang i mine krydderurter. Er han ikke bare betænksom? <3 Senere på dagen ringede blomstermanden på døren. Min mor havde sendt den fineste buket til mig, og minsandten om ikke min kæreste kom med pink roser også.

IMG_0286 IMG_0285

Senere tog vi på den nye restaurant WIP, som er Cofocos nyeste skud på stammen. Det er en spansk restaurant, hvor de pt. tester forskellige retter af, hvor man som restaurantgæst så skal stemme på ens favoritret ud af den fireretters menu, som køkkenet overrasker med. Hovedretten var min klare favorit med oksekød mørt som smør. Den fik jeg desværre ikke noget billede af, da jeg simpelthen glemte at fotografere den, da det blev serveret – så lækkert så det altså ud!

IMG_0290 IMG_0291

Middagen startede ud med bobler og en lille tapasanretning til at vække appetitten. Den lille kroket med kylling og svampe og krydderurtemayo var helt ekstrem lækker! Mums!

IMG_0287 IMG_0292

Ooog mit fødselsdagsoutfit om aftenen… (resten af dagen havde jeg faktisk nattøj på – hey, don’t judge, det var MIN fødselsdag! 😉 ) Kjolen er fra Vero Moda. Den har faktisk hængt et helt år i skabet, så det var på tide den blev luftet. Læderjakken er min alltime-favorit fra Interteam, skoene fra Bianco og tasken er Elektronista Clutchen fra Knomo – tjek den ud under mine gaveidéer.

IMG_0289

Makeuppen var en koksgrå smokeyeye med min nye palette fra Chanel og mørk-nude læber 🙂

IMG_0288

Jeg købte også en “lille” fødselsdagsgave til mig selv. Jeg har derfor lavet min allerførste video, som er en unboxing video af det vidunder jeg erhververede mig. Jeg poster den imorgen, som tjek ind på bloggen igen og kig med! 🙂

2 Comments

  • Helene

    Ih, hvor lyder det som en dejlig fødselsdag og dejligt med de lækre gaver og forkælelse. Elsker dit outfit. Hvad synes du om Elektronista Clutchen? Den ser så lækker og praktisk ud, når man ser den på billeder. Lever den op til det i virkeligheden? 🙂

    • Salli

      Det var også skønt 🙂
      Tak! Ja, jeg er virkelig glad for tasken! Jeg fik den til jul af kæresten, og lige siden har den været med mig hver dag, dag og nat. De eneste tidspunkter jeg har andre tasker end den med, er på arbejde, hvor jeg skal ha computeren med. Den kan den trods alt ikke indeholde:) Men ellers er du velkommen til at komme over og se og røre den. Så kan du måske få en lidt bedre syn for om den er noget for dig 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.