Film og serier,  Lowcarb opskrifter,  Oplevelser

The Great Gatsby og 2 lækre og nemme varianter af mandler

saltede mandler, nødder, snacks, sunde snacks, mandler, røgede mandler

Jeg har ventet så længe på, at The Great Gatsby skulle få premiere, og igår var jeg så endelig inde at se den med min veninde Simone. NØJ, hvor var den fantastisk. Et sandt mesterværk på alle planer, og vi var begge helt blown away! Skuespilpræstationerne og udviklingen af deres karakterer, effekterne, kostumerne, makeuppen og specielt musikken var så gennemført. Det er den bedste film jeg har set meget længe, og den kan varmt anbefales til alle!

Inden filmen var vi på en lille cafe på Vesterbro som hedder Café Kaffebaren… Den havde fået så fine anmeldelser rundt omkring på nettet, så jeg havde nok lagt forventningsbaren et vist sted, men må indrømme, at det var en lidt ærgelig omgang. Maden smagte sådan set okay, det er vel begrænset, hvor stor en kunst man kan gøre ud af en almindelig caféburger, men vi sad og ventede ret længe på det. Personalet var åbenbart presset, hvilket virkelig smittede af på servicen, og da jeg spurgte til, om maden var undervejs, så kunne man godt have ønsket en lidt pænere respons fra servitricen. Priserne er dog særdeles SU-venlige og området er hyggeligt, så på den konto kan det godt anbefales. Jeg håber, de er sødere en anden gang 🙂

Jeg vil lige dele et par snacks med jer, som jeg har hygget lidt med her i pinsen… Der er ikke så meget kunst i det, men det er jo vigtigt at få sine nødder og kerner og specielt mandler. For mig kan de dog godt blive lidt trivielle at spise fra posen, så jeg kan godt lide at gøre lidt ved dem. Jeg har endelig fundet den (for mig) perfekte måde, at lave saltede mandler på, og de ser så smukke ud med det hvide saltstøv på sig. Kakao-kanelmandlerne er en lækker modvægt til de saltede.

Saltede mandler:

200 g. mandler med skind.
3½ spsk havsalt
2 dl. vand.

Kog vandet med saltet i til det er helt opløst. Tilsæt mandlerne og lad det koge op igen. Tag gryden af varmen og lad det stå med låg på i 15 minutter. Si vandet fra og hæld mandlerne ud på en bageplade med bagepapir.

image

Sæt dem i ovnen i 20 minutter ved 150 grader. Lad dem køle af og blive helt sprøde igen. Mums!

image

Kakao-kanelmandler og -tranebær:

1 god håndfuld mandler – andre nødder som fx hasselnødder er også meget velegnede. Brug eventuelt flere slags.
1 håndfuld tørrede tranebær
1 spsk fedtfattig øko kakaopulver fra Urtekram
1 spsk kanel

image

Put alle delene i en frysepose og ryst godt, så det hele bliver blandet grundigt og anret derefter i en fin skål.

Psst… Bonussen ved disse mandler er, at udover du får en masse god nærring fra selve mandelen, så går kanelen ind og stabiliserer dit blodsukker, hvor en Haribo Mix eller en Rittersport ville give det en ordentlig rutchetur:-)

God fornøjelse med det!

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.