concealer maybelline eye eraser
Make-up,  Skønhed

Spar pengene: 4 billige makeupprodukter, der er bedre end de dyre.

Når det kommer til makeup er der nogle produkter, der er værd at spendere på. Men jeg nægter også, at betale mere end højest nødvendigt for noget som helst. Hvis det ikke er bedre, så skal det heller ikke være dyrere! Derfor er jeg glad for, at der særligt de senere år, er nogle billigere mærker, som i den grad har skiftet gear. De har med længder overhalet de dyre mærker med en række makeupprodukter, som er både bedre og billigere. Se hvilke 4 makeupprodukter, som er både er et billigere og bedre valg end deres meget dyrere alternativer. 

Maybelline 24K Nudes øjenskyggepalette

Min begejstring for denne palette teasede jeg lidt i det sidste indlæg. Jeg får altid komplimenter for min øjenskygge, når jeg har Maybelline 24K Nudes på. Jeg er imponeret over, hvor pigmenteret og let den er at blende. Den fås i forskellige udgaver, som jeg stadig har til gode at prøve.

Spar pengene: Maybelline har en Burgundy-version på gaden nu, som jeg forestiller mig vil være et RIGTIG godt og budgetvenligt alternativ til Huda Beauty Rosegold Palette og Anastasia Beverlyhills Modern Renaissance. De koster begge ca. 4 gange så meget som paletterne fra Maybelline!

Find den til -20% her

Maybelline 24K Nudes

Max Factor Masterpiece Max Mascara

Det faktum, at denne gummibørste-mascara har været fast inventar i min makeupskuffe i 10 år. Dette burde være et fyldestgørende argument for at komme med på denne liste. Men lad lige mig underbygge hvorfor jeg er så tosset med denne Max Factor Masterpiece Max Mascara: den definerer og adskiller vipperne (ingen klumper!), den gør vipperne længere, den drysser ikke og så koster den kun 130 kr. Og det er altså kun, hvis du ikke kan finde den på tilbud. Du kan nemlig ofte finde den helt ned til halv pris.

Spar pengene: Jeg foretrækker Max Factor Masterpiece Max Mascara langt over både Dior og Lancôme. Faktisk minder den meget om Lancôme Hypnôse Volume á Porter, som har samme børste – Lancôme koster bare det dobbelte! Yaiks!

Find den til halv pris her

Max Factor Masterpiece Max Mascara

Maybelline Eraser Eye Concealer

Denne concealer får lige endnu et shoutout, for den er simpelthen for god til at holde hemmelig. Læs indlægget om den her.

Spar pengene: Hvis du matcher én af de to nuancer Maybelline Eraser Eye Concealer fås i, så vælg denne over enhver anden dyr full coverage concealer derude.

Find den til -20% her

Billig makeup - Nyx Liquid Suede Metallic Matte

NYX Professional Makeup Liquid Suede Metallic Matte

Når det kommer til flydende læbestifter er der rigtig mange gode og budgetvenlige produkter. De er lige så gode eller bedre end de dyre. Særligt NYX er dygtige til at lave et væld af forskellige farver, og de har behagelige konsistenser. Jeg er normalt ikke den store fan af matte flydende læbestifter, for mine læber kommer til at føles så tørre. Den violette “Ego” på billedet nedenfor er mega flot på, og den kølig pinke farve, jeg har på på det øverste billede er også super fin og frisk.

Spar pengene: Jeg investerer aldrig en formue på læbestifter i de vilde farver, som jeg ikke har lejlighed til at gå med så ofte.

Find den her

One Comment

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.