Makeup tutorial: Huda Beauty Rosegold Palette
Nu har jeg de seneste 3 uger testet Hudas Rosegold Palette en del gange, og mit yndlingslook er stadig et af de første looks jeg lavede med den. Derfor har du her en tutorial, hvor du kan let kan se, hvilke farver jeg har brugt og hvor på øjenlåget de er placeret. Er du i tvivl om Huda Beauty paletten er værd at investere i, så læs min anmeldelse af den lige her.
Fik du læst? De 3 største øjenbryns-bommerter (og hvordan du undgår dem)
Sådan laver du mit makeup look med Huda Beauty Rosegold Palette:
Jeg startede som altid med at prime mit øjenlåg for at sikre mig maksimal farveintensitet og holdbarhed. Jeg har her brugt Urban Decays Eyeshadow Primer Potion.
Derefter lagde jeg et let lag af den flødefarvede øjenskygge Bae (1) på hele øjenlåget. Dette fikserer øjenskyggeprimeren og gør, at de andre farver blender bedre over øjenlåget.
Herefter lagde jeg Shy (2) i en blød stor bue i hele globelinien. Den fungerer som overgangsfarve til de mere intense nuancer og skal derfor blendes godt ud.
Flamingo (3) blendes ligeledes ind i globelinien, men i en lidt mindre bue end Shy. På den måde får du det der lækre blendede look på øjenene.
Husk: Særligt i de første 3 steps er blending key til at få et godt resultat. Med de tre første nuancer brugte jeg en blød rund blendingspensel som fx MAC 217 eller Zoeva 221 Luxe Soft Crease. Som også skrevet i min anmeldelse af Rosegold paletten fungerer de matte øjenskygger kun helt godt med en blød blendingbørste!
Nu er det tid til at skabe mere dimension og dybde til øjenene med en mørkere nuance. Derfor bruger jeg den blommefarvede Bossy (4), som blendes den ind i kun den yderste halvdel af globelinien. Blend også lidt ind på den yderste halvdel af den nederste vippelinie, det giver øjet mere sammenhæng. For at kontrollere placeringen lidt bedre, bruger jeg den lidt mindre blendingpensel Zoeva 225 Luxe Eye Blender.
Nu er det tid til selve øjenlåget. For at få øjnene til at se lidt større ud bruger jeg en af øjenskyggerne med shimmer, nemlig den pinke med guld duochrome Angelic (5) på selve øjenlåget. Den er efter min mening en af de aller pæneste nuancer i Huda Beauty Rosegold Paletten! Brug her fingeren hvor du dubber farven på eller en flad pensel som fx MAC 239 eller Zoeva 232 Luxe Classic Shader. På den måde kan du være mere præcis med, hvor du påfører farven, og du får en bedre dækning. Læg også Angelic (5) langs nederste vippelinie.
Til sidst påføres Moon Dust (6) i inderste øjenkrog som vist på billedet. Dette åbner øjnene og får dig til at se mere frisk ud. Her kan du bruge fingrene eller en mindre pensel alt efter hvad du foretrækker.
Rund makeup looket af med en sort eyeliner og masser af sort mascara. Her har jeg brugt Eyeko Eye Do eyeliner og Eyeko Black Magic Mascara.
Efter jeg har testet Rosegold paletten ud er mine favoritfarver i den Angelic, Moon Dust og Flamingo. De blender godt og er virkelig smukke!
Du kan købe Huda Beauty Rosegold Palette hos Sephora på Købmagergade i København.