De største hårtrends 2016 // inspiration til din hårstyling

Året 2015 er snart ved sin ende (hvor var det lige det blev af??), og jeg er så småt begyndt at kigge imod det kommende år. Jeg har dog mest mode- og skønhedsbrillerne på – resten har jeg slet ikke styr på endnu! Derfor har jeg samlet lidt #hairinspo i form af den hotteste hårmode, der var at finde på diverse runways under dette års modeuger. Læs videre og bliv inspireret af de største hårtrends i 2016.

Frisureinspiration kan man (læs: jeg!) altid bruge, så derfor satte jeg mig for at finde de største tendenser for hårmoden i 2016. Nogle af tendenserne er jeg helt vild med, og andre er jeg knap så glade for. Jeg foretrækker altså min knold oppe på toppen af hovedet. Nå!

Jeg vil her meget enkelt ridse de mest markante tendenser op for dig:

hårmode 2016, frisure, hårtrends 2016, stramme fletninger, normcore    rottehaler, hårmode 2016, hårtrends 2016

Stramme fletninger: de sidste sæsoner har de løse, tilfældige og bohemeagtige fletninger været meget fremme. En ny tendens er de strammere (og noget mere praktiske!) fletninger, gerne på midten af baghovedet, hvor håret er redt stramt tilbage. De stramme og tilbageskrabede stylinger synes jeg passer specielt godt ind i glamcoretrenden, og ovenstående billede er også et ret godt eksempel på det. Nysgerrig? Læs mere om glamcore lige her!

Rottehaler: … altså ikke helt som da vi løb og legede i skolegården. Disse skal sidde tæt sammen og helt nede ved nakken. Jeg har tænkt mig at kombinere dem med en vinrød eller denne lilla læbestift og markede bryn for et cool look!

pandehår, hårtrends 2016, frisure, hårmode 2016    

Pandehår: om det er det tunge øre-til-øre ét af slagsen, babybangs (det helt korte) eller det skrå pandehår betyder ikke så meget. Bare du har noget denne sæson. Er du en af de modige, kan du også snyde med en pandehårs-extension!

Naturligt fald: læg hårtørreren og glattejernet væk og elsk dit naturlige fald. Lad det lufttørre, så du beholder din eget naturlige fald. Er du en af dem med krøller kan du evt. kramme håret med lidt mousse for at samle krøllerne. Har du glat og fint hår, så giv håret et løft med en gang velfortjent hovedbundsmassage til din hovedbund, mens håret er fugtigt. Slut af med en god olie. Dig, som ønsker mere volumen kan også få rigtig meget glæde af dette tip og sikkert også dette.

Den lave knold: denne er for de fleste nok en af de nemmeste, mest sikre og velkendte hairdos. Men der er også en grund til, at klassikerne bliver hængende. For det virker bare. I forhold til de tidligere sæsoner, hvor den gerne sad højt (en af undertegnedes yndlings søndagsfrisurer iøvrigt!) skal denne nu sidde lavt. Skrab håret tilbage eller lav en skilning, sidde eller midter, alt efter hvad du synes, der klæder dig bedst.

    

Håraccessories: hvadenten du er til glimmer, perler og måske et lille chickt slør eller bare et fint bånd bundet om håret, så er der noget til dig denne sæson. Det er nemlig aaall about the access. Så bare giv den gas. Og hvis du er typen, som normalt ikke er til den slags, så har du muligheden for at prøve dig selv af nu 🙂 Vi kan jo udnytte den lejlighed julens fester og nytår er, til allerede at begynde og lege lidt med tendensen nu.

Det var altså i store træk hvad vi kan vente os af hårtrends 2016.

Jeg er nysgerrig! – hvad synes du om næste års hårmode og hvad er din yndlingsfrisure lige nu?

Salli
Følg I'm Salli på:  Facebook  //  Bloglovin'  //  Pinterest
Instagram: @imsalli.dk

Læg en Kommentar