Hår,  Hudpleje,  Make-up,  Skønhed

Budgetbeauty: 5 skønhedsfavoritter til under 100,-

Om sommeren skal der være råd til festivaller, flybilletter og kølig rosé i flaskevis. Derfor går det jo ikke, at du brænder alle pengene af på skønhedsprodukter. Og det behøver du heldigvis heller ikke. Jeg har samlet 5 uundværlige beautyfavoritter til under en 100-lap, der holder dig sommerskøn uden at du skal gå ned på festivitas, designersolbriller og den obligatoriske day-drinking (det er jo sommer!).

Disse 5 vidundere er geniale i sommeren, hvadenten man tager et hvil på altanen, arbejder på sin tan på stranden eller på vej ud af døren til grillaften og sommerdrinks med pigerne – og så er de alle at finde til under 100 kroner! What’s not to like? 🙂

evian ansigtsspray

Evian Facial Spray

Denne ansigtspray fra Evian er et musthave i strandtasken, og i rejsestørrelsen på 50 ml. er den lige til at have med overalt. Let og kølende, med en ultrafin forstøvning. Den indeholder det reneste mineralvand, og kan bruges lige når du har lyst – også udenpå makeuppen. Skal du ud at flyve langt, er den oplagt at have med i håndbagagen til at opfriske huden i den hududtørrende flyvemaskine.
Evian Facial Spray kan købes hos Greenskin.dk til 39,95

Læs også:
Mine bedste sparetips – rejs, shop og nyd livet på et lille budget

Colab xtreme volume tørshampooColab Extreme Volume Tørshampoo

Colabs volumegivende tørshampoo er blandt de mest effektive tørshampooer  jeg har prøvet. Og guderne skal vide at jeg har pløjet min del af markedet igennem. Jeg købte en stak med hjem, da jeg i sidste måned var i London (hvor de er billigere), og det har jeg ikke fortrudt. De fåes i forskellige dufte, og min favorit er ‘London’, som jeg synes har en duft af renhed over sig. Colab Extreme Volume høstede da også en Danish Beauty Award i år for Årets Hårstylingsprodukt. Det bedste er, at de faktisk ikke er særligt dyre, og fåes også i rejsestørrelse. Jeg giver gerne mine hårrødder et løft med et par sprits inden jeg skal ud af døren, for at være sikker på at volumen holder i løbet af en lang dag på farten.
Colab Extreme Volume købes til 85,- for 200 ml. hos Magasin

MAC Strobe Creme – Sized To Go

Du kender den sikkert. Klassikeren fra MAC, der kan bruges under, over eller iblandet din foundation. Men vidste du, at den også fåes i en mindre størrelse på 30 ml? Den er i virkeligheden ikke så meget mindre end en full size, som er på 50 ml. men den er betragteligt billigere end full size udgaven. Det kan man faktisk opleve med en del skønhedsprodukter i rejsestørrelser, så det kan betale sig, at kigge sig lidt for. Jeg elsker at duppe Strobe Cream på kindbenene, næseryggen og amorbuen, for det der friske,  dewy look.
MAC Strobe Cream Sized To Go 30 ml. for 85,- hos Maccosmetics.dk

Læs også:
Facebookgruppe til dig, der elsker high end makeup og beauty – til en god pris

mizon, sheet mask, hudpleje

Mizon Enjoy Vital-Up Time Watery Moisture Mask 

Sheet masks er min nye thing. Jeg bruger efterhånden flere om ugen, gerne inden jeg skal noget, hvor jeg gerne vil se lidt ekstra frisk ud, og de virker. Jeg er rigtig glad for sheet masks fra Mizon, og særligt betaget af Mizon Enjoy Vital-Up Time Watery Moisture Mask, som holder min hud fugtmæt i flere dage efter den er smækket på. Bliv meget klogere på sheet masks lige her.

Mizon Enjoy Vital-Up Time Watery Moisture Mask 25 kr. stk (10 stk for 150,-) hos Beaumonde.dk

Revlon Nutri Color Creme Fondant Colors White

Revlon Nutri Color Creme Fondant Colors White er en pigmentløs udgave af de elskede farvebomber. Den fungerer som en farveløs hårbehandling, der plejer, og giver blødt og enormt glansfuldt hår. Behandlingen kan bruges alene som en kur, eller den kan blandes med Nutri Color Creme Fondant Colors, for at skabe smukke pastelfarver i håret. Jeg bruger den som en glosskur til at opfriske farven på min balayage og give glans til de afblegede spidser, der godt kan blive lidt tørre og trætte at se på med sommersol og saltvand.

Revlon Nutri Color Creme Fondant Colors White koster 96 kroner hos Nicehair.dk

Jeg håber, du kan lide mine Budget Beauty-fund. Dette er nemlig mine personlige favoritter.

Jeg vil elske at høre om dine budget beautyfavoritter – så del dem endelig i en kommentar! 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.